Fridykning i Dahab
5. februar 2008 af Peter Steen LeidersdorffDahab i Egypten er et yndet område for alverdens fridykkere, som alle har det samme mål; at komme så langt ned i dybet på et enkelt åndedrag. Vi besluttede os for at prøve et introkursus til fridykning, hvilket viste sig at byde på opture og nedture og være en smule sværere, end vi lige havde regnet med.
Efter at have have været på et flot dyk dagen før ved 'The Islands' syd for Dahab, skulle vi i dag have et introkursus i fridykning. Efter 5 dage med dykkerkursus, ørkensafari og action på fra 8-17 hver enkelt dag, var vores motivation for at skulle have endnu en kursusdag ret lille. Vi fik dog slæbt os selv over til Desert Divers, som har arrangeret dette endags kursus. Desert Divers er et af de få steder i Dahab, hvor man kan fridykke og oven i købet også få et kursus i det.
Fridykning som livsstil
Patrick (som blev vores fridykningsinstruktør) er franskmand og bor i Dahab hele året rundt. Her fungerer han som dykkerinstruktør og fridykningsinstruktør. Dahab er et populært område for rigtigt mange fridykkere, som alle sammen tager ud til Blue Hole nord for Dahab og forsøger at komme så langt ned i dybet som muligt. Blue Hole er ca. 120 meter dybt, så der er dybt nok for alle niveauer. Verdensrekorden er eftersigende 112 meter på et enkelt åndedrag. Der er dog både fridykning med finner på og uden finner på. Uden finner er rekorden lidt over 80 meter.
Under vores ophold mødte vi flere folk, som nærmest har gjort det til en helt livsstil. De bor i Dahab mange måneder om året eller hele året. Flere har købt eget hus og arbejder måske 4-5 måneder i Danmark for at spare op og tager så herned for at fridykke. Dem, der bor her hele året, underviser som Patrick typisk i normal dykning, for at tjene penge nok til at kunne overleve hernede og dyrke deres sport så meget som muligt. Som så mange andre ekstremsporter, så kan det næsten ikke blive vildt nok. En enkelt snakkede om, at han meget gerne ville bo og sove i vandet... rimeligt underligt.
Vores møde med fridykning
Efter den obligatoriske morgenmad en meter fra vandet hos Desert Divers, er vi ved at være vågne og klar til dagens udfordringer. Patrick, som er vores instruktør, mødes med os og vi får hurtigt nogle masker, vægtbælter og svømmefødder udleveret. Det er noget helt andet udstyr, end det vi ellers har brugt hele ugen til vores normale dyk.
Vi får at vide, at vi bare skal følge med Patrick, hvilket vi selvfølgelig gør. Han fører os over til en restaurant omkring 100 meter væk fra Desert Divers, hvor vi kan sidde og snakke lidt. Vi snakker lidt frem og tilbage om fridykning og om hvorfor vi gerne vil prøve det. Sandra er her nok mest, fordi jeg har meldt os til det og hvorfor er jeg her egentligt? Tja, nok mest fordi jeg gerne vil lære nogle vejrtrækningsøvelser og derved måske kunne holde vejret længere, når jeg snorkler og tager billeder under vandet.
Dette fører os selvfølgelig videre til nogle vejrtrækningsøvelser. Han viser os teknikker på, hvordan vi skal trække vejret helt ned i maven og derved lagre meget mere luft (oxygen) i kroppen. Det lykkes efter 3-4 forsøg for mig at holde vejret i næsten 3 minutter, hvilket Patrick synes er fint - uden at virke specielt begejstret. Han siger, at hvis jeg træner øvelserne nogenlunde fast, vil jeg hurtigt kunne nå op på 4 minutter, hvorefter han tilføjer, at han kan holde vejret i næsten 6 minutter.
Men en ting er, hvor lang tid man kan holde vejret liggende stille på en solseng. Det er noget helt andet, når du kommer ned i vandet og noget helt helt andet, når man begynder at bevæge sig. Det finder vi hurtigt ud af.
Vi fortsætter med de samme øvelser ude i vandet, som dem vi lavede på land. Efter et par forsøg når jeg 2 minutter og 20 sekunder, hvilket åbenbart er fint for ham (igen ingen begejstring). Så vi svømmer ud på ca. 10 meters dybde, hvor han får anrettet en line, så går lodret ned i vandet. Han viser, hvordan man svømmer ned til bunden og op igen. Peace of cake - det er jo det samme, som jeg altid har gjort, når jeg snorkler.
Desværre er det faktisk ikke specielt let. Al den luft i kroppen gør det svært at komme ned, selvom vi har vægtbælter på. Sandra og jeg forsøger igen og igen - men vores forsøg bliver bare mere og mere komiske at se på.
Desværre begynder vi også at fryse, så Sandra (rimeligt lettet tror jeg) svømmer ind til stranden. Jeg fortsætter dog. Problemet er at få den perfekte drejning på, når man begynder svømme ned - sammen med den rigtige fart. Det lykkes kun 1½ gang at komme rigtigt ned - her kommer jeg til gengæld ned på en 7-8 meter, hvilket giver mig en fed følelse. Så langt har har jeg aldrig før kunne komme ned (kun med lufttank på ryggen). Jeg synes de 4 meter i svømmenhallen i Danmark er langt nede... Efter nogle flere forsøg svømmer vi også tilbage til stranden. Jeg har lidt på fornemmelsen, at Patrick synes vi har været nogle tumper, men han er dog meget snaksagelig og giver os sit "business" kort og får vores emails, så han kan sende os nyt om fridykning og lignende.
Hvordan er fridykning så? Det er svært at vurdere på 3-4 timer. Umiddelbart er det ikke noget for mig. Det der fascinerer mig ved vandet, er livet og korallerne. Ikke så meget det ekstreme i at komme længst muligt ned i mørket og dybet. Jeg må dog alligevel indrømme, at der er noget fedt ved at have kontrol over sin krop og kunne bruge den som redskab. Der er noget langt mere befriende ved fridykning end normal dykning, hvor man skal have rigtigt meget udstyr spændt på kroppen. Her er man fri og der er ingen vejrtrækningslyde fra en regulator. Man ligger altså i stilhed og arbejder sig nedad. Kan godt forstå, at det må være vildt at kunne svømme ned på 50 meter og på igen på et enkelt åndedrag...
Læs mere om fridykning:
Se også: