Seneste artikler & oplevelser: 
Hvilke danske firmaer sørger for at
Hvalhajer og hammerhajer: De bedste
Fra deuce til ostemad: Dykning er la
Tre usædvanlige dykkersteder i Latin
Kombiner din dykkerrejse til Italien
Videnskaben bag kunstige koralrev
Cape town - dyk i to verdenshave
Dykning er mere end bare en hobby
Disse apps vil du ikke undvære på dy
Tilfredsstil dykkerlysten med sjove
Hvilke danske firmaer sørger for at
Hvalhajer og hammerhajer: De bedste
Fra deuce til ostemad: Dykning er la
Tre usædvanlige dykkersteder i Latin
Kombiner din dykkerrejse til Italien
Videnskaben bag kunstige koralrev
Cape town - dyk i to verdenshave
Dykning er mere end bare en hobby
Disse apps vil du ikke undvære på dy
Tilfredsstil dykkerlysten med sjove
Koralrevsfisk med flere kasketter
2. september 2009 af Tekst og billeder af Michael ArvedlundKilde: Naturens Verden
Klovnfisk og deres samliv med giftige søanemoner (dvs giftige for de fleste andre havdyr end klovnfisk), er blandt nogle af de mest populære dyr fra det tropiske lavvandskoralrev.
Imidlertid findes der mange andre arter af tropiske koralrevsfisk, som nogle gange opholder sig lang tid i søanemoner - bl.a. pudsefisk. Hvis du nogensinde har snorklet ved et koralev, så er det mere end sandsynligt at du har set en lang række fisk. Dette har forfatteren for nylig kunnet dokumentere for første gang nogensinde. Observationenerne bidrager til en bedre forståelse af koralrevsfisks overlevelseschancer i opvækstfasen.
Samlivet mellem klovnfisk, eller anemonefisk som de globalt set kaldes, og søanemoner (Figur 1, 2), er af mange årsager måske den allermest kendte fra koralrevet. For akvaristen er klovnfisk nogle af de mest hårdføre fisk man overhovedet kan holde i et koralrevsakvarium, desuden er de farvestrålende og udviser en spændende adfærd. Forskere er meget glade for klovnfisk fordi de er blandt de allernemmeste at arbejde med, både ude på revet og i laboratoriet. Der er indtil videre beskrevet findes i alt 28 arter af klovnfisk, fordelt på to slægter, Premnas og Amphiprion. Klovnfisk tilhører familien af jomfrufisk (Pomacentridae). Over 300 arter af jomfrufisk er indtil videre beskrevet.
Man har aldrig observeret pudsefisk pudse klovnfisk, måske dels fordi klovnfisk altid bliver i deres beskyttende søanemone, og dels fordi pudsefisk bliver ved pudsestationen. Men hvordan bliver klovnfisk så pudset? Hvordan får klovnfisk fjernet parasitter når de ikke fjerner sig fra deres beskyttende søanemone? Dette spørgsmål har faktisk stået helt åbent, indtil videre. Når et sådan spørgsmål står ubesvaret, begynder forskere at udtænke hypoteser om hvordan spørgsmålet kan besvares. Dette kaldes hypotesedreven forskning, og er centralt for moderne forskningsprincipper. En hypotese er, at der måske er tale om at klovnfisk ikke har noget stort behov for at blive pudset. En anden hypotese er at klovnfisk simpelthen må finde sig i at være generet af parasitter, mod til gengæld at opnå en vigtig beskyttelse mod rovfisk, ved at kunne opholde sig i, for andre dyr, giftige søanemoner.. Sådan et ”noget for noget” forhold er allerede blevet vist i en anden sammenhæng at være tilfældet hos klovnfisk. Klovnfisk har en stor fordel i beskyttelsen overfor rovfisk, som samlivet med søanemoner giver disse dårligt svømmende fisk. Men det ”koster” i form af at der kan kun være et vist antal klovnfisk i hver søanemone. Tit er søanemoner ikke særligt hyppige på koralrevet, særligt ikke hvis det er et koralrev med mange stenkoraller. Jeg har ofte observeret nyankomne helt unge klovnfisk blive jagtet ud af en værtssøanemone af de voksne ”klovnfisksbeboere”, fordi der ikke er plads til flere klovnfisk i søanemonen. Man snakker om at værtssøanemonernes følsomme ”bærekapacitet” (ganske ligesom at der kun meget vanskeligt kan bo 28 mennesker i en lejlighed på 20m2), simpelthen er væsentligt med til at bestemme hvor mange klovnfisk, der kan eksistere på et givent koralrev.
”Børnehavefænomenet” og betydningen af dette i økologisk fiskeforskning
Men vores to dages observation af en pudsefisk i en søanemone er interessant, udover selve ”Søndags BT-effekten” blandt koralrevsforskere, altså ”den lille sensation”. Vi kunne som de første dokumentere at visse pudsefisk åbenbart besøger og pudser klovnfisk, og i længere tid af gangen. Denne pudsefisk forblev, om dagen, i to dage, i søanemonen nær ved klovnfisken, dog uden at røre ved søanemonens tentakler. Derved kan man sige at pudsefisken midlertidigt er blevet til en pudse-klovnfisk – altså en fisk med flere ”arbejds-samlivs-kasketter”! Og måske nød den godt af den midlertidige beskyttelse overfor rovfisk, som søanemone udgjorde. Men hvad søren kan man så bruge sådan en observation til? Jo, her kommer det særligt interessante for den økologiske forsker – såvel som andre interesserede. Observationen er faktisk en uventet ”appelsin i turbanen” i forbindelse med en større undersøgelse jeg gennemfører i disse år af tropiske søanemoners rolle som ”børnehaver” for unge fisk, andre end klovnfisk. ”Børnehaver” i moderne tropisk koralrevsfiskeøkologi er et vigtigt fænomen, der har vist sig at have stor betydning for bestanden af mange arter af koralrevsfisk. Disse ”børnehaver” udgøres primært af mangrover og havgræsområder. Disse selvstændige økosystemer er særdeles vigtige opvækstområder for mange arter af tropiske fisk, der senere som ungfisk eller voksne migrerer til koralrevet. Såfremt disse typer ”børnehaver” ikke er tilstede, forsvinder et stort antal arter af fisk på koralrevet også. På baggrund af mine egne, såvel som mange andre tidligere undersøgelser, foreslår jeg derfor at søanemoner også skal klassificeres som vigtige ”børnehaver” for mange arter af unge koralrevsfisk, andre end klovnfisk. Hidtil har man observeret ikke færre end 51 arter af ungfisk (Figur 8), andre end klovnfisk, der er afhængige, i fra få dage helt op til adskillige måneder, som ungfisk i en søanemonebørnehave. Min observation af en ung pudsefisk i en søanemone i flere dage er hermed observation af ”børnehavesøanemoneart” nr. 52. Fremtidige eksperimentelle økologiske undersøgelser vil formentlig kunne fastslå præcis om disse ”børnehavesøanemoner” er ligeså vigtige for mange arter af koralrevsfisk andre end klovnfisk, som mangrover og havgræsområder er det.
Arvedlund M., Iwao, K., Brolund, T.M. & Takemura A. 2006b. Juvenile Thalassoma amblycephalum Bleeker (Labridae, Teleostei) dwelling among the tentacles of sea anemones: a cleanerfish with an unusual client? J. Exp. Mar. Biol. Ecol. 329(2): 161-173.
Indledning
Samlivet mellem klovnfisk, eller anemonefisk som de globalt set kaldes, og søanemoner (Figur 1, 2), er af mange årsager måske den allermest kendte fra koralrevet. For akvaristen er klovnfisk nogle af de mest hårdføre fisk man overhovedet kan holde i et koralrevsakvarium, desuden er de farvestrålende og udviser en spændende adfærd. Forskere er meget glade for klovnfisk fordi de er blandt de allernemmeste at arbejde med, både ude på revet og i laboratoriet. Der er indtil videre beskrevet findes i alt 28 arter af klovnfisk, fordelt på to slægter, Premnas og Amphiprion. Klovnfisk tilhører familien af jomfrufisk (Pomacentridae). Over 300 arter af jomfrufisk er indtil videre beskrevet.
Her ses klovnfisken Amphiprion polymnus, populært kaldet ”pandaklovnfisk” (pga. den karakteristiske hvide farve der får fiskene til at minde om pandabjørnes hvide farvetegning) på et japansk koralrev. Værtssøanemonen er arten Stichodactyla mertensii. Der er indtil videre beskrevet findes i alt 28 arter af klovnfisk, fordelt på to slægter, Premnas og Amphiprion. Klovnfisk tilhører familien af jomfrufisk (Pomacentridae). De lever hele deres liv i en søanemone (bortset fra i den pelagiske larvefase), og ses sjældent eller aldrig forlade denne søanemone mere end få meter væk. (M. Arvedlund).
Enhver værtssøanemone for klovnfisk indeholder tusindvis af nældeceller, især på søanemonens tentakler, som er giftige for praktisk talt alle andre dyr end anemonefisk (og enkelte krebsdyr, der også lever i samliv med søanemoner). Når man bliver brændt af en brandmand, er det nældecellerne man mærker! Nældeceller findes kun hos polypdyr, dvs. bl.a. brandmænd, vandmænd, søanemoner og koraller. Disse nældeceller kaldes videnskabeligt for Cnidae, som derfor har givet den taksonomiske række polypdyr sit navn - Cnidaria.
Klovnfisk lever hele deres liv i, eller i umiddelbare nærhed af denne værtssøanemone. Kun som fiskelarve befinder de sig væk fra søanemonen, hvor fiskelarverne istedet kan findes på åbent hav (den såkaldte pelagiske fase i fiskens liv).
Klovnfisk lever hele deres liv i, eller i umiddelbare nærhed af denne værtssøanemone. Kun som fiskelarve befinder de sig væk fra søanemonen, hvor fiskelarverne istedet kan findes på åbent hav (den såkaldte pelagiske fase i fiskens liv).
Den populære Nemo-klovnfisk Amphiprion ocellaris kigger her ud på fotografen, fra sin beskyttende værtsøanemone Heteractis magnifica, på en lodret klippevæg på 15 m dybde, på et koralrev i Indonesien. Enhver værtssøanemone for klovnfisk indeholder tusindvis af nældeceller, især på søanemonens tentakler, som er giftige for praktisk talt alle andre dyr end anemonefisk (og enkelte krebsdyr, der også lever i samliv med søanemoner). Når man bliver brændt af en brandmand, er det nældecellerne man mærker! Nældeceller findes kun hos polypdyr, dvs. bl.a. brandmænd, vandmænd, søanemoner og koraller. Disse nældeceller kaldes videnskabeligt for Cnidae, som derfor har givet den taksonomiske række polypdyr sit navn - Cnidaria. (M. Arvedlund).
Mange andre koralrevsfisk bliver hele deres liv (bortset fra i den pelagiske larvefase) i deres territorium. Dette gælder f.eks. pudsefisk (Figur 3). De mest kendte pudsefisk er gylter (familien Labridae), omend mange forskellige arter af fisk fra flere forskellige familier også udfører pudsefunktioner. På tropiske koralrev holder pudsefisk til på såkaldte pudsestationer (Figur 3). Herfra ”pudser” de andre fisk - de fjerner f.eks. parasitter. ”Kunderne” dvs. fisk, der gerne vil have fjernet parasitter og, eller, madrester fra tænderne nyder at komme til en pudsestation og blive ”renset”. Pudsefisk bliver hele deres liv på deres pudsestation (bortset fra i den pelagiske larvefase). Hvis en fisk med parasitter eller madrester i tænderne gerne vil pudses, må fisken pænt svømme hen til en pudsestation. Her er der ofte ”kø”. Mange andre fisk venter pænt i køen på at blive pudset.
Her ses den mest almindelige pudsefisk, Labroides dimidiatus, i gang med at rense gællerne på en større rovfisk, en plettet ”sweetlip” (Plectorhincus picus), som de kaldes på engelsk pga. de ganske store læber disse fisk har, og måske bedst kan oversættes til ”sød-læbefisk”. På tropiske koralrev holder pudsefisk til på såkaldte pudsestationer. Herfra ”pudser” de andre fisk - de fjerner f.eks. parasitter fra andre fisk. ”Kunderne”, dvs. fisk der gerne vil have fjernet parasitter og, eller, madrester fra tænderne, nyder at komme til en pudsestation og blive ”renset”. Pudsefisk bliver hele deres liv på deres pudsestation (bortset fra i den pelagiske larvefase). (M. Arvedlund).
Man har aldrig observeret pudsefisk pudse klovnfisk, måske dels fordi klovnfisk altid bliver i deres beskyttende søanemone, og dels fordi pudsefisk bliver ved pudsestationen. Men hvordan bliver klovnfisk så pudset? Hvordan får klovnfisk fjernet parasitter når de ikke fjerner sig fra deres beskyttende søanemone? Dette spørgsmål har faktisk stået helt åbent, indtil videre. Når et sådan spørgsmål står ubesvaret, begynder forskere at udtænke hypoteser om hvordan spørgsmålet kan besvares. Dette kaldes hypotesedreven forskning, og er centralt for moderne forskningsprincipper. En hypotese er, at der måske er tale om at klovnfisk ikke har noget stort behov for at blive pudset. En anden hypotese er at klovnfisk simpelthen må finde sig i at være generet af parasitter, mod til gengæld at opnå en vigtig beskyttelse mod rovfisk, ved at kunne opholde sig i, for andre dyr, giftige søanemoner.. Sådan et ”noget for noget” forhold er allerede blevet vist i en anden sammenhæng at være tilfældet hos klovnfisk. Klovnfisk har en stor fordel i beskyttelsen overfor rovfisk, som samlivet med søanemoner giver disse dårligt svømmende fisk. Men det ”koster” i form af at der kan kun være et vist antal klovnfisk i hver søanemone. Tit er søanemoner ikke særligt hyppige på koralrevet, særligt ikke hvis det er et koralrev med mange stenkoraller. Jeg har ofte observeret nyankomne helt unge klovnfisk blive jagtet ud af en værtssøanemone af de voksne ”klovnfisksbeboere”, fordi der ikke er plads til flere klovnfisk i søanemonen. Man snakker om at værtssøanemonernes følsomme ”bærekapacitet” (ganske ligesom at der kun meget vanskeligt kan bo 28 mennesker i en lejlighed på 20m2), simpelthen er væsentligt med til at bestemme hvor mange klovnfisk, der kan eksistere på et givent koralrev.
Pudsefisk besøger klovnfisk i deres søanemone
Stor var min forbavselse derfor da jeg for nylig fik en chance for at dokumentere observationer af pudsefisk, der pudser klovnfisk i deres værtssøanemone. Jeg var i færd med at undersøge en fordeling af klovnfiskesøanemoner på et koralrev i det sydjapanske øhav (Figur 4). I en ganske stor værtssøanemone kunne jeg observere en helt ung pudsefisk af arten Labroides dimidiatus, dvs. den mest almindelige pudsefisk, svømme rundt om de residerende klovnfisk og plukke parasitter fra deres skind (Figur 5, 6 og 7). Jeg besøgte denne søanemone hver dag flere gange. Desuden besøgte min japanske forskningskollega søanemonen om natten. Om natten var pudsefisken fraværende. Den opholdt sig formentlig i sin sovepose under en koral eller lille klippe. Mange tropiske gylter og papegøjefisk laver en ny slimsovepose hver nat, som de sover i, inde blandt en korals grene. Denne sovepose beskytter dem effektivt mod mange slags rovfisk og andre dyr med småfisk på natmenuen.
Den første observation nogensinde af en ung pudsefisk, Labroides dimidiatus, (lille blå fisk til venstre i billedet) i færd med at pudse en klovnfisk af arten Amphiprion frenatus, i værtssøanemone Entacmaea quadricolor. (M. Arvedlund).
”Børnehavefænomenet” og betydningen af dette i økologisk fiskeforskning
Men vores to dages observation af en pudsefisk i en søanemone er interessant, udover selve ”Søndags BT-effekten” blandt koralrevsforskere, altså ”den lille sensation”. Vi kunne som de første dokumentere at visse pudsefisk åbenbart besøger og pudser klovnfisk, og i længere tid af gangen. Denne pudsefisk forblev, om dagen, i to dage, i søanemonen nær ved klovnfisken, dog uden at røre ved søanemonens tentakler. Derved kan man sige at pudsefisken midlertidigt er blevet til en pudse-klovnfisk – altså en fisk med flere ”arbejds-samlivs-kasketter”! Og måske nød den godt af den midlertidige beskyttelse overfor rovfisk, som søanemone udgjorde. Men hvad søren kan man så bruge sådan en observation til? Jo, her kommer det særligt interessante for den økologiske forsker – såvel som andre interesserede. Observationen er faktisk en uventet ”appelsin i turbanen” i forbindelse med en større undersøgelse jeg gennemfører i disse år af tropiske søanemoners rolle som ”børnehaver” for unge fisk, andre end klovnfisk. ”Børnehaver” i moderne tropisk koralrevsfiskeøkologi er et vigtigt fænomen, der har vist sig at have stor betydning for bestanden af mange arter af koralrevsfisk. Disse ”børnehaver” udgøres primært af mangrover og havgræsområder. Disse selvstændige økosystemer er særdeles vigtige opvækstområder for mange arter af tropiske fisk, der senere som ungfisk eller voksne migrerer til koralrevet. Såfremt disse typer ”børnehaver” ikke er tilstede, forsvinder et stort antal arter af fisk på koralrevet også. På baggrund af mine egne, såvel som mange andre tidligere undersøgelser, foreslår jeg derfor at søanemoner også skal klassificeres som vigtige ”børnehaver” for mange arter af unge koralrevsfisk, andre end klovnfisk. Hidtil har man observeret ikke færre end 51 arter af ungfisk (Figur 8), andre end klovnfisk, der er afhængige, i fra få dage helt op til adskillige måneder, som ungfisk i en søanemonebørnehave. Min observation af en ung pudsefisk i en søanemone i flere dage er hermed observation af ”børnehavesøanemoneart” nr. 52. Fremtidige eksperimentelle økologiske undersøgelser vil formentlig kunne fastslå præcis om disse ”børnehavesøanemoner” er ligeså vigtige for mange arter af koralrevsfisk andre end klovnfisk, som mangrover og havgræsområder er det.
Anbefalet videre læsning
Arvedlund, M., Hattori, A., Iwao, K., & Takemura, A. 2006a. When cleanerfish become anemonefish. J. Mar. Biol. Assoc. UK. 86(5): 1265-1266.
Arvedlund, M., Hattori, A., Iwao, K., & Takemura, A. 2006a. When cleanerfish become anemonefish. J. Mar. Biol. Assoc. UK. 86(5): 1265-1266.
Arvedlund M., Iwao, K., Brolund, T.M. & Takemura A. 2006b. Juvenile Thalassoma amblycephalum Bleeker (Labridae, Teleostei) dwelling among the tentacles of sea anemones: a cleanerfish with an unusual client? J. Exp. Mar. Biol. Ecol. 329(2): 161-173.
Indledning
Samlivet mellem klovnfisk, eller anemonefisk som de globalt set kaldes, og søanemoner (Figur 1, 2), er af mange årsager måske den allermest kendte fra koralrevet. For akvaristen er klovnfisk nogle af de mest hårdføre fisk man overhovedet kan holde i et koralrevsakvarium, desuden er de farvestrålende og udviser en spændende adfærd. Forskere er meget glade for klovnfisk fordi de er blandt de allernemmeste at arbejde med, både ude på revet og i laboratoriet. Der er indtil videre beskrevet findes i alt 28 arter af klovnfisk, fordelt på to slægter, Premnas og Amphiprion. Klovnfisk tilhører familien af jomfrufisk (Pomacentridae). Over 300 arter af jomfrufisk er indtil videre beskrevet.
Her ses klovnfisken Amphiprion polymnus, populært kaldet ”pandaklovnfisk” (pga. den karakteristiske hvide farve der får fiskene til at minde om pandabjørnes hvide farvetegning) på et japansk koralrev. Værtssøanemonen er arten Stichodactyla mertensii. Der er indtil videre beskrevet findes i alt 28 arter af klovnfisk, fordelt på to slægter, Premnas og Amphiprion. Klovnfisk tilhører familien af jomfrufisk (Pomacentridae). De lever hele deres liv i en søanemone (bortset fra i den pelagiske larvefase), og ses sjældent eller aldrig forlade denne søanemone mere end få meter væk. (M. Arvedlund).
Enhver værtssøanemone for klovnfisk indeholder tusindvis af nældeceller, især på søanemonens tentakler, som er giftige for praktisk talt alle andre dyr end anemonefisk (og enkelte krebsdyr, der også lever i samliv med søanemoner). Når man bliver brændt af en brandmand, er det nældecellerne man mærker! Nældeceller findes kun hos polypdyr, dvs. bl.a. brandmænd, vandmænd, søanemoner og koraller. Disse nældeceller kaldes videnskabeligt for Cnidae, som derfor har givet den taksonomiske række polypdyr sit navn - Cnidaria.
Klovnfisk lever hele deres liv i, eller i umiddelbare nærhed af denne værtssøanemone. Kun som fiskelarve befinder de sig væk fra søanemonen, hvor fiskelarverne istedet kan findes på åbent hav (den såkaldte pelagiske fase i fiskens liv).
Klovnfisk lever hele deres liv i, eller i umiddelbare nærhed af denne værtssøanemone. Kun som fiskelarve befinder de sig væk fra søanemonen, hvor fiskelarverne istedet kan findes på åbent hav (den såkaldte pelagiske fase i fiskens liv).
Den populære Nemo-klovnfisk Amphiprion ocellaris kigger her ud på fotografen, fra sin beskyttende værtsøanemone Heteractis magnifica, på en lodret klippevæg på 15 m dybde, på et koralrev i Indonesien. Enhver værtssøanemone for klovnfisk indeholder tusindvis af nældeceller, især på søanemonens tentakler, som er giftige for praktisk talt alle andre dyr end anemonefisk (og enkelte krebsdyr, der også lever i samliv med søanemoner). Når man bliver brændt af en brandmand, er det nældecellerne man mærker! Nældeceller findes kun hos polypdyr, dvs. bl.a. brandmænd, vandmænd, søanemoner og koraller. Disse nældeceller kaldes videnskabeligt for Cnidae, som derfor har givet den taksonomiske række polypdyr sit navn - Cnidaria. (M. Arvedlund).
Mange andre koralrevsfisk bliver hele deres liv (bortset fra i den pelagiske larvefase) i deres territorium. Dette gælder f.eks. pudsefisk (Figur 3). De mest kendte pudsefisk er gylter (familien Labridae), omend mange forskellige arter af fisk fra flere forskellige familier også udfører pudsefunktioner. På tropiske koralrev holder pudsefisk til på såkaldte pudsestationer (Figur 3). Herfra ”pudser” de andre fisk - de fjerner f.eks. parasitter. ”Kunderne” dvs. fisk, der gerne vil have fjernet parasitter og, eller, madrester fra tænderne nyder at komme til en pudsestation og blive ”renset”. Pudsefisk bliver hele deres liv på deres pudsestation (bortset fra i den pelagiske larvefase). Hvis en fisk med parasitter eller madrester i tænderne gerne vil pudses, må fisken pænt svømme hen til en pudsestation. Her er der ofte ”kø”. Mange andre fisk venter pænt i køen på at blive pudset.
Her ses den mest almindelige pudsefisk, Labroides dimidiatus, i gang med at rense gællerne på en større rovfisk, en plettet ”sweetlip” (Plectorhincus picus), som de kaldes på engelsk pga. de ganske store læber disse fisk har, og måske bedst kan oversættes til ”sød-læbefisk”. På tropiske koralrev holder pudsefisk til på såkaldte pudsestationer. Herfra ”pudser” de andre fisk - de fjerner f.eks. parasitter fra andre fisk. ”Kunderne”, dvs. fisk der gerne vil have fjernet parasitter og, eller, madrester fra tænderne, nyder at komme til en pudsestation og blive ”renset”. Pudsefisk bliver hele deres liv på deres pudsestation (bortset fra i den pelagiske larvefase). (M. Arvedlund).
Man har aldrig observeret pudsefisk pudse klovnfisk, måske dels fordi klovnfisk altid bliver i deres beskyttende søanemone, og dels fordi pudsefisk bliver ved pudsestationen. Men hvordan bliver klovnfisk så pudset? Hvordan får klovnfisk fjernet parasitter når de ikke fjerner sig fra deres beskyttende søanemone? Dette spørgsmål har faktisk stået helt åbent, indtil videre. Når et sådan spørgsmål står ubesvaret, begynder forskere at udtænke hypoteser om hvordan spørgsmålet kan besvares. Dette kaldes hypotesedreven forskning, og er centralt for moderne forskningsprincipper. En hypotese er, at der måske er tale om at klovnfisk ikke har noget stort behov for at blive pudset. En anden hypotese er at klovnfisk simpelthen må finde sig i at være generet af parasitter, mod til gengæld at opnå en vigtig beskyttelse mod rovfisk, ved at kunne opholde sig i, for andre dyr, giftige søanemoner.. Sådan et ”noget for noget” forhold er allerede blevet vist i en anden sammenhæng at være tilfældet hos klovnfisk. Klovnfisk har en stor fordel i beskyttelsen overfor rovfisk, som samlivet med søanemoner giver disse dårligt svømmende fisk. Men det ”koster” i form af at der kan kun være et vist antal klovnfisk i hver søanemone. Tit er søanemoner ikke særligt hyppige på koralrevet, særligt ikke hvis det er et koralrev med mange stenkoraller. Jeg har ofte observeret nyankomne helt unge klovnfisk blive jagtet ud af en værtssøanemone af de voksne ”klovnfisksbeboere”, fordi der ikke er plads til flere klovnfisk i søanemonen. Man snakker om at værtssøanemonernes følsomme ”bærekapacitet” (ganske ligesom at der kun meget vanskeligt kan bo 28 mennesker i en lejlighed på 20m2), simpelthen er væsentligt med til at bestemme hvor mange klovnfisk, der kan eksistere på et givent koralrev.
Pudsefisk besøger klovnfisk i deres søanemone
Stor var min forbavselse derfor da jeg for nylig fik en chance for at dokumentere observationer af pudsefisk, der pudser klovnfisk i deres værtssøanemone. Jeg var i færd med at undersøge en fordeling af klovnfiskesøanemoner på et koralrev i det sydjapanske øhav (Figur 4). I en ganske stor værtssøanemone kunne jeg observere en helt ung pudsefisk af arten Labroides dimidiatus, dvs. den mest almindelige pudsefisk, svømme rundt om de residerende klovnfisk og plukke parasitter fra deres skind (Figur 5, 6 og 7). Jeg besøgte denne søanemone hver dag flere gange. Desuden besøgte min japanske forskningskollega søanemonen om natten. Om natten var pudsefisken fraværende. Den opholdt sig formentlig i sin sovepose under en koral eller lille klippe. Mange tropiske gylter og papegøjefisk laver en ny slimsovepose hver nat, som de sover i, inde blandt en korals grene. Denne sovepose beskytter dem effektivt mod mange slags rovfisk og andre dyr med småfisk på natmenuen.
Den første observation nogensinde af en ung pudsefisk, Labroides dimidiatus, (lille blå fisk til venstre i billedet) i færd med at pudse en klovnfisk af arten Amphiprion frenatus, i værtssøanemone Entacmaea quadricolor. (M. Arvedlund).
”Børnehavefænomenet” og betydningen af dette i økologisk fiskeforskning
Men vores to dages observation af en pudsefisk i en søanemone er interessant, udover selve ”Søndags BT-effekten” blandt koralrevsforskere, altså ”den lille sensation”. Vi kunne som de første dokumentere at visse pudsefisk åbenbart besøger og pudser klovnfisk, og i længere tid af gangen. Denne pudsefisk forblev, om dagen, i to dage, i søanemonen nær ved klovnfisken, dog uden at røre ved søanemonens tentakler. Derved kan man sige at pudsefisken midlertidigt er blevet til en pudse-klovnfisk – altså en fisk med flere ”arbejds-samlivs-kasketter”! Og måske nød den godt af den midlertidige beskyttelse overfor rovfisk, som søanemone udgjorde. Men hvad søren kan man så bruge sådan en observation til? Jo, her kommer det særligt interessante for den økologiske forsker – såvel som andre interesserede. Observationen er faktisk en uventet ”appelsin i turbanen” i forbindelse med en større undersøgelse jeg gennemfører i disse år af tropiske søanemoners rolle som ”børnehaver” for unge fisk, andre end klovnfisk. ”Børnehaver” i moderne tropisk koralrevsfiskeøkologi er et vigtigt fænomen, der har vist sig at have stor betydning for bestanden af mange arter af koralrevsfisk. Disse ”børnehaver” udgøres primært af mangrover og havgræsområder. Disse selvstændige økosystemer er særdeles vigtige opvækstområder for mange arter af tropiske fisk, der senere som ungfisk eller voksne migrerer til koralrevet. Såfremt disse typer ”børnehaver” ikke er tilstede, forsvinder et stort antal arter af fisk på koralrevet også. På baggrund af mine egne, såvel som mange andre tidligere undersøgelser, foreslår jeg derfor at søanemoner også skal klassificeres som vigtige ”børnehaver” for mange arter af unge koralrevsfisk, andre end klovnfisk. Hidtil har man observeret ikke færre end 51 arter af ungfisk (Figur 8), andre end klovnfisk, der er afhængige, i fra få dage helt op til adskillige måneder, som ungfisk i en søanemonebørnehave. Min observation af en ung pudsefisk i en søanemone i flere dage er hermed observation af ”børnehavesøanemoneart” nr. 52. Fremtidige eksperimentelle økologiske undersøgelser vil formentlig kunne fastslå præcis om disse ”børnehavesøanemoner” er ligeså vigtige for mange arter af koralrevsfisk andre end klovnfisk, som mangrover og havgræsområder er det.
Anbefalet videre læsning
Arvedlund, M., Hattori, A., Iwao, K., & Takemura, A. 2006a. When cleanerfish become anemonefish. J. Mar. Biol. Assoc. UK. 86(5): 1265-1266.
Arvedlund, M., Hattori, A., Iwao, K., & Takemura, A. 2006a. When cleanerfish become anemonefish. J. Mar. Biol. Assoc. UK. 86(5): 1265-1266.
Arvedlund M., Iwao, K., Brolund, T.M. & Takemura A. 2006b. Juvenile Thalassoma amblycephalum Bleeker (Labridae, Teleostei) dwelling among the tentacles of sea anemones: a cleanerfish with an unusual client? J. Exp. Mar. Biol. Ecol. 329(2): 161-173.