Cape town - dyk i to verdenshave

22. januar 2020 af Morten Rosenvold Villadsen

Sydspidsen af Afrika er strengt taget Cape Agulhas, men det føles ikke sådan når man står på Kap det gode håb på sydspidsen af kaphalvøen en times kørsel syd for Cape Town.

Havet omkring Cape Town er enormt rigt på dyreliv. Dels er der mange fisk, men der er også pingviner, pelssæler, languster, hajer, rokker, blæksprutter, abelone og hvaler. Langs kysten er vandet køligt og grønligt og meget næringsrigt. Det er havstrømmene fra det sydlige Atlanerhav der løber her. Men sejler man sydover møder man strømmen fra det indiske ocean. Her er vandet varmt og tropisk blåt. Her er der Albatrosser, tun og delfiner.

Da jeg netop har været i Cape Town ønskede jeg at opleve begge verdener. Det kolde Atlanterhav og det varme Indiske ocean.

Langs kysten dominerer kæmpekelpen op til 15 meter høje tangplanter der står tykke som stammer i en skov. Det er et eventyr at svømme mellem dem, mens tankern om hajer og sæler hele tiden lurer i baghovedet.

Jeg var ude at snorkle med harpunen, der var ikke mange arter på denne strækning, men der var store stimer af den fisk man lokalt kalder "hottentotter". De er meget nysgerrige og bliver op til 3 kg når de er allerstørst. Man ser flest under 500g.

Jeg fik et par stykker med hjem.

Jeg fandt også en del langustere og en enkelt abelone. Abeloner er ellers blevet overfisket en del de seneste 20 år pga de meget høje priser der gives for dem i Asien, hvor abeloner har overtaget den plads til kinesiske brylluppper der før var domineret af hajfinnesuppe. Hajfinne industrien er efterhånden blevet så udskældt at den unge generation ikke ønsker hajfinner længere. Abeloner bliver derfor handlet til meget høje priser og alle der kan dykke, men ellers har svært ved at finde arbejde, bliver derfor fristet til at samle havsneglen der lever på 0-30 meters dybde langs hele kysten.

Et par dage senere ude på det blå hav var vi taget ud for at se om vi kunne finde nogle tun. Hernede er der to tun det hele handler om. Albacore tun og Gulfinnet Tun. Gulfinnet tun bliver størst (over 100kg), men albacore højst bliver 30kg. Det er en sær oplevelse at sejle med kurs mod Sydpolen for kuin at opleve at vandet bliver varmere og varmer og mere og mere tropisk blåt.

Vi fandt nogle stimer af tun og det varede ikke længe før jeg sprang i vandet med våddragt, dykkermaske og svømmefødder for at se om jeg kunne få en gulfinnet tun med harpunen.

Snart havde jeg stor tun svømmende mellem mig og båden hvor skipper sørgede for et duftspor af sardinstykker i vandet. Mens tunene hapsede sardinerstykker kom de tættere på og det gik så stærkt at jeg ikke kunne følge dem med harpunen og måtte bare sigte på et enkelt stykke og vente på at en tun snuppede netop dette stykke fisk.

Det lykkedes!

Tunen snuppede sardinstykket, jeg trykket på aftrækkeren og 52 kg stor fisk trak alt hvad den kunne ned i dybet. Havde det ikke været fordi at min line var koblet til et surfboard var jeg blevet trukket med. Det kan man ikke stå imod. Tun er stærke!

Efter 10 minutter kunne jeg dykke ned ved siden af fisken og skyde den igen og snart havde jeg også sat en kniv i hjernen på den og langsomt kunne jeg svømme den over til båden hvor mine venner ventede.

Artiklen er skrevet af Morten Rosenvold Villadsen