Vraget af Cedar Pride i Aqaba
8. november 2011 af Peter LeidersdorffEt af Jordans mest kendte dykkersteder er uden tvivl vraget af Cedar Pride, der blev nedsænket i Det Røde Hav i november 1985. Vraget kan dykkes direkte fra kysten og er derfor oplagt til de fleste dykkere.
Skibet er oprindeligt bygget i Spanien i 1964. Det 1161 tons tunge skib tjente Naviera Anzar Shipping Company of Bilbao indtil 1969. I 1982 ankom skibet til Aqaba, da det var blevet købt af Lebanese Cedar Pride og derved fik navnet "Cedar Pride". Den 2. august udbrød der en brand på skibet, der bredte sig til maskinrummet og opholdsrum. Branden dræbte to besætningsmedlemmer. Skroget var stadig intakt og skibet kunne stadig flyde, men alligevel lå det bare stille de næste 3 år - indtil Jordans konge hørte om det.
Jordans konge er selv en ivrig dykker og med hans samtykke blev der udarbejdet en plan om at sænke Cedar Pride i håb om, at det ville blive en del af revet og derved levested for det rige undervandsliv i denne del af Det Røde Hav. Det blev dog uden tvivl også sænket med henblik på at lokke flere dykkere og turister til området. Skibet blev tømt for olie, og farlige metaller blev fjernet. Prins Abdullah af Jordan ankom en uge, før skibet blev sunket. Han var med til at vælge et passende sted for nedsækningen og til sidst blev det sunket d. 16 november 1985. Vraget har nu ligget på revet i mere end 25 år.
Skibet ligger ved Aqabas South Beach (ved slutningen af Rainbow Reef) og med bil tager det ca. 20 min inde fra selve Aqaba, at nå herud. Vi var kun 4 dykkere inkl. vores divemaster Fried, der skulle dykke vraget. Vraget ligger ca. 100 meter ude for kysten, så det er oplagt som stranddyk, selv om nogle dykkerfirmaer tager folk herud med båd. Det er uden tvivl kun for at tjene flere penge, for det giver ingen mening.
Efter at vi var kommet i udstyret, var det bare om at komme i vandet. Eftersom Fried syntes, vi var gode dykkere, tog vi en omvej ud til vraget, så vi kunne komme bagom vraget og se det direkte fra stævnen. Vraget ligger på sin bagbords side med stævnen mod nord. Efter 6-7 min nåede vi 25 meters dybe og drejede langsomt mod venstre - og pludselig begyndte omridset af noget stort at vise sig. Stævnen af Cedar Pride. Jeg havde ikke regnet med, at vraget var så stort, men det er det virkelig! Vi dykkede højre om stævnen og så flere af dens master, der er fuldstændigt dækket af farvestrålende blødkoraller. Sigtbarheden var omkring 20-25 meter, hvilket gør, at man nemt kan overskue vraget.
Den maksimale dybde for vraget er 25 meter, men toppen af den ene mast når helt op til 7 meter under overfladen. Jeg dykkede ned i lastrummene på dækket, hvor her også vokser en del koraller. Uden for vraget hænger store kuglefisk og snappers. Fried tog os med ind i lastrummet (som stadig er åbenbart mod vest) og så førte os så op. Her er nemlig en lille luftlomme, hvor vores hoveder lige kunne være. Herinde kunne vi snakke sammen, så længe man bare huskede ikke at indånde luften - den har været hernede i 25 år. Mærkelig følelse at kunne snakke sammen 15 meter under overfladen.
Efterfølgende dykkede vi rundt om bagenden om vraget og det er her man kan penetrere skibet, men den ukrainske kvinde, vi havde med, var desværre ikke meget for det, så det må blive en anden gang. Vi lå lidt ved bagenden, og nød vraget inden vi fortsatte ind mod kysten langs et virkeligt flot koralrev. Her er mange sjove typer fisk så som kuffertfisk, muræner og en masse andet.
Er du på disse kanter må du for guds skyld ikke snyde dig selv for Cedar Pride. Det er også et oplagt sted til natdyk, men det nåede vi desværre ikke. Det er dog en god grund til at vende tilbage til Aqaba igen.
Skibet er oprindeligt bygget i Spanien i 1964. Det 1161 tons tunge skib tjente Naviera Anzar Shipping Company of Bilbao indtil 1969. I 1982 ankom skibet til Aqaba, da det var blevet købt af Lebanese Cedar Pride og derved fik navnet "Cedar Pride". Den 2. august udbrød der en brand på skibet, der bredte sig til maskinrummet og opholdsrum. Branden dræbte to besætningsmedlemmer. Skroget var stadig intakt og skibet kunne stadig flyde, men alligevel lå det bare stille de næste 3 år - indtil Jordans konge hørte om det.
Jordans konge er selv en ivrig dykker og med hans samtykke blev der udarbejdet en plan om at sænke Cedar Pride i håb om, at det ville blive en del af revet og derved levested for det rige undervandsliv i denne del af Det Røde Hav. Det blev dog uden tvivl også sænket med henblik på at lokke flere dykkere og turister til området. Skibet blev tømt for olie, og farlige metaller blev fjernet. Prins Abdullah af Jordan ankom en uge, før skibet blev sunket. Han var med til at vælge et passende sted for nedsækningen og til sidst blev det sunket d. 16 november 1985. Vraget har nu ligget på revet i mere end 25 år.
Skibet ligger ved Aqabas South Beach (ved slutningen af Rainbow Reef) og med bil tager det ca. 20 min inde fra selve Aqaba, at nå herud. Vi var kun 4 dykkere inkl. vores divemaster Fried, der skulle dykke vraget. Vraget ligger ca. 100 meter ude for kysten, så det er oplagt som stranddyk, selv om nogle dykkerfirmaer tager folk herud med båd. Det er uden tvivl kun for at tjene flere penge, for det giver ingen mening.
Efter at vi var kommet i udstyret, var det bare om at komme i vandet. Eftersom Fried syntes, vi var gode dykkere, tog vi en omvej ud til vraget, så vi kunne komme bagom vraget og se det direkte fra stævnen. Vraget ligger på sin bagbords side med stævnen mod nord. Efter 6-7 min nåede vi 25 meters dybe og drejede langsomt mod venstre - og pludselig begyndte omridset af noget stort at vise sig. Stævnen af Cedar Pride. Jeg havde ikke regnet med, at vraget var så stort, men det er det virkelig! Vi dykkede højre om stævnen og så flere af dens master, der er fuldstændigt dækket af farvestrålende blødkoraller. Sigtbarheden var omkring 20-25 meter, hvilket gør, at man nemt kan overskue vraget.
Den maksimale dybde for vraget er 25 meter, men toppen af den ene mast når helt op til 7 meter under overfladen. Jeg dykkede ned i lastrummene på dækket, hvor her også vokser en del koraller. Uden for vraget hænger store kuglefisk og snappers. Fried tog os med ind i lastrummet (som stadig er åbenbart mod vest) og så førte os så op. Her er nemlig en lille luftlomme, hvor vores hoveder lige kunne være. Herinde kunne vi snakke sammen, så længe man bare huskede ikke at indånde luften - den har været hernede i 25 år. Mærkelig følelse at kunne snakke sammen 15 meter under overfladen.
Efterfølgende dykkede vi rundt om bagenden om vraget og det er her man kan penetrere skibet, men den ukrainske kvinde, vi havde med, var desværre ikke meget for det, så det må blive en anden gang. Vi lå lidt ved bagenden, og nød vraget inden vi fortsatte ind mod kysten langs et virkeligt flot koralrev. Her er mange sjove typer fisk så som kuffertfisk, muræner og en masse andet.
Er du på disse kanter må du for guds skyld ikke snyde dig selv for Cedar Pride. Det er også et oplagt sted til natdyk, men det nåede vi desværre ikke. Det er dog en god grund til at vende tilbage til Aqaba igen.