Djævlerokke
Djævlerokken fanger folks opmærksomhed som ingen andre. Når de glider majestætisk og yndefuldt gennem vandet, er der ikke meget, der kan hamle op med disse væsener.
Djævlerokken er en meget stor pelagisk fisk, der uden problemer kan krydse de åbne oceaner. Djævlerokken er normalt ikke bange for dykkere og kan finde på gå efter deres bobler. Desværre er det tit svært at se djævlerokken steder, der tit besøges af dykkere.
Djævlerokken besøger tit de såkaldte "cleaning stations", hvor de kommer af med deres små parasitter på deres hud og gæller. Nogle gange er der flere i kø for at få rentgjort deres krop.
Djævlerokken kan blive op til 6,7 meter i bredden og veje op til 1.400 kg - og er de største af alle rokker.
Navnet har den fået, da den har to finner siddende foran munden. Disse to finner, der hjælper med at lede vandstrømmen ind igennem munden, lignede fra overfladen djævlens to horn.
Djævlerokken kan variere i farve fra sort, gråblå til rødbrun på den øverste del af dens krop. De er altid helt hvide på undersiden. Deres krops mønster kan variere fra en djævlerokke til en anden og gør, at man kan indentificere dem. Deres farvemønstre er forskellige, alt efter hvor man ser djævlerokker.
Selvom djævlerokker har op til 300 rækker af tænder i deres underkæbe, så er de faktisk bare store plankton- spisere. De lever hovedsageligt af plankton og smådyr.
En nyfødt djævlerokke er omkring 125 cm bred og den vokser på det første år til ca. det dobbelte. Hanner er voksne, når de når en størrelse på 4 meter, mens hunner skal være omkring 5 meter. Ingen ved, hvor lang tid der går, førend de bliver voksne og ingen ved, hvor gamle der bliver. Man gætter dog på, at djævlerokken bliver omkring 25 år gamle.
Miljømæssige overvejelser
De findes næsten i erhvert tropisk farvand. De har allerede opnået stjernestatus blandt dykkere og kan forøge øko-turisme de steder, hvor de findes, men desværre er antallet af dem i stor fare.
Fangsten af djævlerokker i det østlige Indonesien er de seneste år vokset med faretruende hastighed. De er blevet instimeret af, at der er blevet fanget omkring 1.500 djævlerokker i en periode på 6 måneder. I Filippinerne er de også begyndt at fange flere og flere djævlerokker, da andre fisk langsomt også er forsvundet for deres farvande. En anden faktor er visse dele af djævlerokken bruges i traditionel kinesisk medicin. Huden på djævlerokker bruges også til at lave håndtasker og punge.
I Filippinerne har fiskere ret til at fange djævlerokker med 1 kilometer lange net, der er 30 meter i højden. Disse net fanger også delfiner og truede havskildpadder. Disse overfangster af djævlerokker lagt sammen med deres meget lave fødselsrater gør, at djævlerokken er meget truet.
Da man opdagede, at mængden af hvalhajer og djævlerokker var reduceret kraftigt i Filippinerne, indførte man en lov i 1998, der gjorde det ulovligt at fange djævlerokker. Men dette holdt kun i 4 år, da man ikke kunne indføre et ordentligt system til at kontrollere det. Derudover lagde fiskerne et voldsomt politisk pres, der til sidste gjorde, at loven blev fjernet.
Der er virkelig en meget fin balance mellem, at de små fiskerbyer kan tjene penge, behovet for den kinesiske medicin og beskyttelsen af djævlerokker.
10 gode råd hvis du møder en djævlerokke
1. Gå i vandet meget stille, så du ikke skræmmer dem væk.
2. Hvis du holder dig i ro, så kommer de til dig.
3. Hold dig tæt ved bunden eller tæt på en "cleaning station".
4. Lad vær med at jagte dem. Hold dig i deres udsyn og lad dem bestemme, om de vil komme nærmere dig.
5. Lad vær med at røre ved dem og selvom de gerne vil kløes på deres mave. Hvis du rører ved en djævlerokke, så fjerner du noget af den slim, der beskytter deres krop fra infektioner.
6. Lad vær med at puste bobler ud i deres hoved. Dog er nogle djævlerokker glade for bobler på deres underside.
7. Djævlerokken er normalt ligeglad med blitz fotografering. Men observer lige deres opførsel forinden.
8. Forstyr dem aldrig, hvis de optaget med at spise, rengøre sig selv eller parring.
9. Prøv at kig dem i øjnene. De kan normalt godt lide venlig kontakt.
10. Rid aldrig på djævlerokker - også selvom det virker, som om de gerne vil.
Djævlerokke facts
Dansk navn: Djævlerokke (Manta rokke)
Engelsk navn: Manta Ray
Engelsk navn: Manta Ray
Videnskabeligt navn: Manta Birostris
Størrelse: Op til 6,7 meter i bredden og kan veje op til 1.400 kg
Hvor kan den opleves: I de fleste tropiske have
Størrelse: Op til 6,7 meter i bredden og kan veje op til 1.400 kg
Hvor kan den opleves: I de fleste tropiske have
Videoer med djævlerokker
Synes godt om koralrev.dk på Facebook