Hvad er koralrev
Koralrev er nogle af de mest komplekse og farvefulde tropiske økokosystemer - og kan konkurrere med regnskove i henhold til mængden af liv.
Koralrev er opbygget af små organismer, som er hjem for nogle af de mest fascinerende planter og dyr i verden. De smukke koralrev fanger folks opmærksomhed og de indeholder en utrolig mængde ressourcer - både for lokale og for alle os andre.
Koralrev er opbygget af små organismer, som er hjem for nogle af de mest fascinerende planter og dyr i verden. De smukke koralrev fanger folks opmærksomhed og de indeholder en utrolig mængde ressourcer - både for lokale og for alle os andre.
Hvad er et koralrev?
Koralrev er massive strukturer af kalksten. Selvom tusindvis af arter bor i koralrev, er det kun en mindre del af dem, der producerer kalksten, som bygger koralrevet. Den vigtigste byggesten er koraller.
Koralrevene i verden indholder mere end 25 procent af alle de kendte arter i havene. De er et af de mest komplekse økosystemer på planeten og er hjem for mere end 4.000 forskellige typer fisk, 700 forskellige type koraller og tusindvis af andre planter og dyr.
En god måde at beskrive et koralrev på, er ved at tænke på det som en travl by, hvor bygningerne er koraller og hvor tusindvis af indbyggere kommer og går.
En god måde at beskrive et koralrev på, er ved at tænke på det som en travl by, hvor bygningerne er koraller og hvor tusindvis af indbyggere kommer og går.
Hvor findes koralrev?
Koralrev findes i mere end 100 lande over hele verden. De fleste koralrev er beliggende i Stillehavet, Det indiske ocean, Caribien, Det røde hav og i den Arabiske golf. Koraller vokser dog også andre steder. På verdensplan dækker koralrev 284.300 km2 (anslået).
Koralrev vokser bedst i vandtemperaturer mellem 21 og 29 grader - det er dog muligt for blødkoraller at vokse i varmere og koldere steder, men her vil de vokse meget langsomt. Koraller foretrækker klart og gennemsigtigt vand. Det er muligt at finde koraller i dybder helt ned til 91 meter, men koraller vokser dårligt, når dybden kommer under 20-27 meter. Koraller vokser også dårligt ved flodudmundinger, da de har brug for saltvand til at overleve.
Koralrev vokser bedst i vandtemperaturer mellem 21 og 29 grader - det er dog muligt for blødkoraller at vokse i varmere og koldere steder, men her vil de vokse meget langsomt. Koraller foretrækker klart og gennemsigtigt vand. Det er muligt at finde koraller i dybder helt ned til 91 meter, men koraller vokser dårligt, når dybden kommer under 20-27 meter. Koraller vokser også dårligt ved flodudmundinger, da de har brug for saltvand til at overleve.
Hvor gamle er koralrev?
Koralrevene, som man finder i verden nu, begyndte at forme sig for mere end 50 millioner år siden.
Man skal ikke længere væk end til Faxe i Danmark for at finde et af verdens ældste koralrev, som blev dannet for 65 millioner år siden. Det er dog desværre for længst uddødt. De fleste af de nuværende kendte koralrev er mellem 5.000 og 10.000 år gamle. Selvom størrelsen nogle gange indikere alderen på et koralrev, er det ikke altid rigtigt, da forskellige koraller vokser i forskellig hastighed. Her spiller vandtemperaturen, iltmængden osv. ind.
Hvordan er et koralrev bygget?
Koralrev er meget komplekse strukturer, som bliver delt af en masse fisk og andre dyr. Hvis man tænker over et koralrev som en travl by, kan en koralkoloni tænkes som en lejlighedsbygning med mange forskellige rum, som huser en masse liv.
Det er ikke alle koraller, som opbygger koralrevene. De egentlige arkitekter bag koralrevene er hård- og stenkorallerne, som tit kaldes rev-opbyggende koraller. Når hårdkorallernes polypper vokser, producerer de kalksten til deres skelet. Når de dør, bliver deres skelet tilbage og bliver så brugt som fundament for nye koralpolypper, som bygger deres ny skeletter ovenpå de gamle.
Hvilke typer koralrev findes der?
I de fleste områder med rige koralsamfund har koralpolyppernes kalkskeletter udviklet sig, så de danner flere forskellelige revtyper:
Strandrev
Strandrev optræder på lavt vand når land. De når typisk en dybde på 15-45 meter, afhængigt af faktorer som havbundens profil, og dybde samt sigtbarhed. I Malaysia og Thailand er en stor del af revene af denne type.
Sømrev
I teorien kan rev opstå overalt, hvor den underliggende klippebund gennem en vis tid har været tæt nok på overfladen til, at korallerne kan etablere sig og vokse. Havets overflade kan være steget betydeligt siden, da eller andre geologiske forandringer kan være indtruffet, så havbunden under overfladen er kommet til at ligge dybere. Hvad der end er sket, ser man mange steder disse rev som isolerede småbjerge eller høje på havbunden. De varierer i størrelse fra ti til mange tusind meteri diameter. Toppen er som regel et par meter under overfladen, og nogle rev rager op over overfladen og er dækket af sandbanker.
Barriererev
Barriererev optræder langs kanten af øer eller kontinentalsokler og er nogle meget solide konstruktioner. Den største forskel på barriererev og strandrev, bortset fra størrelsen, er, at barriererev er adskilt fra land af en bred, dyb lagune. Barriererevets yderkant falder stejlt mod havbunden. Disse rev er oprindeligt dannet på lavt vand, og efterhånden som havet har hævet sig, er de vokset opad, så deres levende, øverste del fortsat er nær overfladen. Great Barrier Reef i Australien er det største og med kendte barriere rev i verden.
Atoller
Disse ældgamle formationer er dannet for millioner af år siden og har form som ringformede rev, der omslutter en lavvandet lagune og falder stejlt til stor dybde på ydersiden. Atoller startede som strandrev omkring vulkanøer. Mens revets basis langsomt sank under vandet, forsatte toppens vækst. De fleste af verdens atoller findes i Det Indiske Ocean og i Stillehavet.
Strandrev
Strandrev optræder på lavt vand når land. De når typisk en dybde på 15-45 meter, afhængigt af faktorer som havbundens profil, og dybde samt sigtbarhed. I Malaysia og Thailand er en stor del af revene af denne type.
Sømrev
I teorien kan rev opstå overalt, hvor den underliggende klippebund gennem en vis tid har været tæt nok på overfladen til, at korallerne kan etablere sig og vokse. Havets overflade kan være steget betydeligt siden, da eller andre geologiske forandringer kan være indtruffet, så havbunden under overfladen er kommet til at ligge dybere. Hvad der end er sket, ser man mange steder disse rev som isolerede småbjerge eller høje på havbunden. De varierer i størrelse fra ti til mange tusind meteri diameter. Toppen er som regel et par meter under overfladen, og nogle rev rager op over overfladen og er dækket af sandbanker.
Barriererev
Barriererev optræder langs kanten af øer eller kontinentalsokler og er nogle meget solide konstruktioner. Den største forskel på barriererev og strandrev, bortset fra størrelsen, er, at barriererev er adskilt fra land af en bred, dyb lagune. Barriererevets yderkant falder stejlt mod havbunden. Disse rev er oprindeligt dannet på lavt vand, og efterhånden som havet har hævet sig, er de vokset opad, så deres levende, øverste del fortsat er nær overfladen. Great Barrier Reef i Australien er det største og med kendte barriere rev i verden.
Atoller
Disse ældgamle formationer er dannet for millioner af år siden og har form som ringformede rev, der omslutter en lavvandet lagune og falder stejlt til stor dybde på ydersiden. Atoller startede som strandrev omkring vulkanøer. Mens revets basis langsomt sank under vandet, forsatte toppens vækst. De fleste af verdens atoller findes i Det Indiske Ocean og i Stillehavet.
Se også:
Billeder af koralrev og koraller
Kilder
Synes godt om koralrev.dk på Facebook