Dykning i Oman
Oman er noget af en dykkerhemmelighed, som gemmer på verdensklasses dykning. Hvis du dykker ved Musandam i nord, i bugterne ved Bandar al Jissah tæt ved Muscat, ved Dimaniyat øerne eller ud fra kysten ved Salalaha i syd, så er det meget sandsynligt, at du er på den eneste dykkerbåd i området.
Korallerne i Oman er utroligt flotte og i næsten uberørt stand. Undervandslivet findes i overflod og opfører sig som naturen har forudbestemt det til. Dette vil muligvis ændre sig i fremtiden, når Oman bliver mere populær som dykkerdestination, for det vil uden tvivl snart ske.
Oman er stadig forholdsvis ukendt som turistmål, og endnu mindre som en dykkerdestination, men det har en enorm vifte af verdensklasse dykkersteder, som alle er relativt uudforskede. I Musandam er der enorme fjorde, som tilbyder utrolig flot vægdykning, nær Muscat er der beskyttede bugter og vrag langs kystlinien, i den sydlge del nær Salalaha er dykkerstederne meget uopdagede. Men spørger du enhver dykker, der har dykket ved Daymaniyat øerne, så vil vedkommende fortælle, at du her finder den bedste dykning i Oman og at den kan sammenlignes med den bedste dykning i Rødehavet - bare uden folkemængderne.
Daymaniyat øerne består af en perlerække af ni ubeboede øer, der er fremkommet af forstenede koraller. De ligger ca. 20 kilometer ude fra kysten og strækker sig over et område på 20 kilometer ud i Det Indiske Ocean. Øerne har fået deres navn efter det arabiske ord 'Daymaneen', der kan oversættes med 'række af juveler", som øerne uden tvivl lever op til.
Placeringen af disse øer betyder, at de er langt nok væk fra kysten til at blive påvirket af sedimentation. Området byder på imponerende mængder af fisk og fantastiske flotte koraller. Derudover findes her i overflod af koralrevsfisk og selvfølgelig også større fisk så som hvalhajer, djævlerokker, store pilrokker, revhajer, barracudaer, og tun. På de fleste dyk oplever man kæmpe muræner, havskildpadder, rokker og mange nøgensnegle.
Dykning i Oman er en anderledes og enestående oplevelse for alle dykkere - uanset niveau.
Læs mere: http://www.omandivecenter.com
Læs mere: http://www.omandivecenter.com
Dykkerforhold og dykkersæson
Havtemperaturen går fra 22°C om vinteren og op til 30°C om sommeren. Vandet er dog en del koldere flere steder, når du kommer under 15 meter, hvilket er dejligt om sommeren. Sigtbarheden kan nå op til 30 meter, men nogle gange er den reduceret kraftigt på grund af plankton. Men selvom sigtbarheden ikke altid er perfekt, så er mængden af fiskelivet det altid.
Videoer fra Oman
Synes godt om koralrev.dk på Facebook