Forside      Koralrev & koraller      Dyreliv      Dykkersteder      Artikler & oplevelser      Videoer      Billeder      Nyheder      Dykkerbegreber      Om koralrev.dk                      facebook   

Osprey Reef

Beliggende næsten 350 km nord for Cairns, er Osprey Reef Australiens nordligste rev i Koralhavet. Det er adskilt fra kontinentalpladen af meget dybt vand og bliver anset som et af Australiens bedste dykkersteder - både hvad angår sigtbarhed og store fisk.
 
Osprey Reef er et næsten ovalt rev, der har en stor lagune, hvor der kun er omkring 30 dybt. Omkring revet når dybden hurtigt 1.000 meter. Dette gør det til et perfekt sted at møde store mængder af pelagiske fisk - især det kendte hajfodringssted North Horn. Osprey Reef er rent koralmæssigt i helt perfekt stand og har nogle utroligt flotte blødkoraller, der ofte bliver mere end 2 meter høje. De store mængder af pelagiske fisk og de fantastiske koralvægge vil indprinte sig i din hjerne og vil få dig til at ønske dig tilbage igen og igen.
 
Man forundres hurtigt af de enorme gorgonian viftekoraller og ser ofte mange havskildpadder. Derudover er det ikke sjældent, man møder djævlerokker og ørnerokker, da revet, der nærmeste ligger i midten af ingenting, tiltrækker alt liv i området.
 
Men det er ikke alt ved Osprey Reef. Her kan man nemlig også være heldig at se hvalhajer, andre typer hvaler, delfiner og marlins. Dog er du sikker på store stimer af barracudaer og tun.
 
Man skal dog ikke glemme den store bestand af hajer, der uden tvivl vil få disse fantastiske adrenelinfyldte vægdyk til at rangere blandt dine aller bedste dyk.
 

Dykkersteder ved Osprey Reef

Admiralty                     Around the Bend
Coral Canyons               False Entrance
North Horn


Dykkersæson

Takket været det nordlige Queenslands tropiske klima er det muligt at dykke her hele året rundt. Fra juni til november kan man møde pukkelhvaler.

Sigtbarheden er god hele året, men er dog ekstremt god omkring august og september.

Dykkerforhold

Perfekt for: Sigtbarhed, undervandsfotografering, store fisk, vægdykning, revets helbred
Dybde: 5 > 40 m
Sigtbarhed: 10 - 60 m
Strøm: Moderat
Vandtemperatur: 25 - 30° C
Dykkererfaring: Øvede
Antal dykkersteder: Omkring 15
Dykkersæson: Det meste af året
Afstand: 350 km nord for Cairns
Adgang via: Liveaboard
 

Videoer fra Osprey Reef

 



Synes godt om koralrev.dk på Facebook