Forside      Koralrev & koraller      Dyreliv      Dykkersteder      Artikler & oplevelser      Videoer      Billeder      Nyheder      Dykkerbegreber      Om koralrev.dk                      facebook   

Maaya Thila

Dette dykkersted bliver ofte nævnt som det bedste i Maldiverne. Det byder på mange af de kvaliteter, som dykning ved Ari Atollen er så kendt for - især en enorm mangfoldighed af forskelligt liv.
 
Dykket begynder med, at man går ned langs en line, der er fastgjort til revet. Her slutter man også, hvis forholdene tillader det. Er her ingen eller en smule strøm kan Maaya Thila dykkes af dykkere på alle niveauer, men man skal passe på, da strømmene hurtigt ændrer sig.
 
Koralplatformen starter på 6 meters dybde og falder jævnt ned til 12 meter, hvor det brat falder til 30 meter. I de lavvandede områder kan man finde nøgensnegle, frøfisk, forskellige muræner og med lidt held en blæksprutte.
 
Fortsætter man ned, er her huler og en enkelt swim-through. Her ses mange flotte og farverige blødkoraller. Rundt om revet kan der ses et endeløst udvalg af liv. Forvent et par havskildpadder, stimer af flagermusfisk, kejserfisk og aftrækkerfisk. Store barracudaer jager efter musketerfisk og ofte vrimler her med hajer. Nogle gange er 10-20 hvidtippede- og grå revhajer.
 
Er man man heldig, er her ørnerokker, der elegant flyver forbi i store grupper og måske en guitarfisk eller et par hammerhajer på dybt vand. Her er stort set alt man, hvad kan forestille sig ...


Dykkerforhold

Perfekt for: Undervandsfotografering, store fisk, blødkoraller
Dybde: 6 - 40 m
Sigtbarhed: 15 - 30 m
Strøm: Kan være stærk
Vandtemperatur: 27 - 30° C
Dykkererfaring: Begynder - øvede
Antal dykkersteder: 2
Adgang via: 3 km nordvest for Maayafushi Resort Island



Synes godt om koralrev.dk på Facebook