Dykning ved Tulamben på Bali
Der er mange andre spændende dykkersteder end USS Liberty vraget ved Tulamben. Her er farvestrålende viftekoraller og mange slags fisk så som hammerhajer, storhovedet papegøjefisk, frøfisk og hvidtippede revhajer.
I den østlige ende af stranden er det kendte Bali dykkersted Tulamben Wall. Væggen går ned til 60 meter og har en masse tøndesvampe. Den er karakteriseret ved tre udløbere og et udhæng ved 18 meter. Der er en nærmest magisk lilla gorgonian viftekoral ved 27 meter. Denne gorgonian er næsten 4 meter høj og er i perfekt stand.
Her ses små familier af storhovedet papegøjefisk, hvor enkelte kan blive helt op til 2 meter i længden. Ellers er her almindelige revfisk og en del kuglefisk, falkefisk og jomfrufisk. I sandet er det muligt at møde frynsede spøgelsesnålefisk, og er du heldig også guldfisk.
Batu Kelebit, eller måske bedre kendt som "Kelebit Rocks", ligger sydøst for Tulamben Wall, og er kendt som dykkerstedet med den bedste sigtbarhed i området. Klipperne ligger et stykke fra kysten, og er derfor udsat for strøm og bølger, hvilket gør, at det kan være rimeligt udfordrende at dykke her. Er man dog klar på udfordringen, er her ofte helt fantastisk dykning.
Tre stejle højderygge har to beskyttede kanaler, der er hjemsted for et fantastisk antal forskellige sunde koraller og svampe. Her er grønne kop-koraller og sorte koraller. Følger man højderyggene dybere ned, er her gode chancer for at møde store pelagiske fisk såsom barracudaer, tun, hestermakreller, hvidtippede revhajer, silkehajer, djævlerokker og store hammerhajer, der alle er tiltrukket af det dybe hav ved Lombok-strædet.
Husrevet ved Tulamben ligger foran de dykkerresorts, her er. Det er ideelt til træning og uddannelse, da her er områder med kun 5 meters dybde og et maximum på 25 meter. Her ses papegøjefisk, sommerfuglefisk, snappere og også mere sjældne arter såsom frøfisk, skorpionfisk og nøgensnegle.
Dykkerforhold
Dybde: 5 - >40m
Sigtbarhed: 10 - 30m
Strøm: For det meste stille
Vandtemperatur: 22 - 26°C
Niveau: Begynder - øvet
Antal dykkersteder: 5
Dykkersæson: Hele året rundt, men ikke godt fra december til marts
Afstand: ~80 km nordøst fra Kuta (3 timer)
Adgang: Tulamben dykkerresorts
Sigtbarhed: 10 - 30m
Strøm: For det meste stille
Vandtemperatur: 22 - 26°C
Niveau: Begynder - øvet
Antal dykkersteder: 5
Dykkersæson: Hele året rundt, men ikke godt fra december til marts
Afstand: ~80 km nordøst fra Kuta (3 timer)
Adgang: Tulamben dykkerresorts
Videoer fra Tulamben
Synes godt om koralrev.dk på Facebook